Havetraktorer og plænetraktorer

Hos Dansk Maskincenter finder du både nye og brugte havetraktorer og plænetraktorer fra Husqvarna. Vi har maskiner på lager i Jelling, Rimmerhus og Toftlund, og du er velkommen til at se dem, før du køber.

Der kan være mange grunde til, at du gør dig tanker om at købe en havetraktor. Det er nemlig en maskine, der ikke blot kan bruges til at klippe græs. Tværtimod er det muligt at bruge den til at løse et bredt spektrum af andre opgaver i haven.

Hvis du har planer om at købe en havetraktor, er det vigtigt, at du går forsigtigt til værks. Der er nemlig mange at vælge mellem, og de adskiller sig på flere punkter. Heldigvis har vi her hos Dansk Maskincenter A/S et alsidigt udvalg, der byder på noget for alle.

Stort udvalg af havetraktorer

Du skal ikke være i tvivl om, hvorvidt du kan finde en havetraktor her på siden. Vi har nemlig et stort og bredt udvalg, der indeholder noget for alle. Vores nye havetraktorer kommer fra Husqvarna, der er garant for kvalitet, effektivitet og driftssikkerhed.

Tager du et kig på udvalget her på siden, finder du Husqvarnas havetraktorer i flere størrelser og med forskelligt udstyr, så der er en model til både den mellemstore og den helt store plæne. Husqvarna er kendt for høj kvalitet, og du går derfor ikke galt i byen, uanset hvilken af de mange havetraktorer, du beslutter dig for at købe.

Ud over de nye modeller har vi løbende brugte havetraktorer til salg. Vores afdelinger ligger i Jylland, men vi hjælper gerne kunder i hele landet, også på Sjælland, med at finde den rette maskine.

Hvorfor købe en havetraktor?

Der skal ikke være nogen tvivl om, at der er mange gode grunde til at købe en ny havetraktor. Har du gjort dig overvejelser om dette, men føler du dig ikke helt overbevist? I så fald kan du læse nærmere om fordelene ved en plænetraktor herunder.

Undgå det hårde arbejde

Den primære fordel er, at du undgår det hårde arbejde. I stedet for at klippe græs med en håndskubbet plæneklipper, kan du i ro og mag køre rundt på din traktor. Det er naturligvis også den største årsag til, at mange beslutter sig for at købe en havetraktor.

Har stor klippebredde

En havetraktor har også den klare fordel, at den har en stor klippebredde. Det vil sige, at den er i stand til at fjerne en masse græs på kort tid. Som følge af dette, kan selv den største græsplæne være nyklippet inden for relativt kort tid.

Kan ikke kun klippe græs

Til trods for, at der er mange, der tror det, kan en havetraktor faktisk ikke kun bruges til at klippe græs. Du kan også bruge den til flere andre formål. Det er nemlig også muligt at tilkoble en lang række tilbehør, hvilket omfatter både sneplov, gødningsspreder og trækvogn.

Sådan vælger du havetraktor

Hvis du skal købe en plæneklipper, er det vigtigt, at du vælger den rette. Det samme gør sig gældende, hvis du skal købe en havetraktor. Det er dog ikke alle, der ved, hvordan de skal bære sig ad med dette. Heldigvis er det noget, du kan blive klogere på herunder:

  • Areal: Det er vigtigt at have fokus på arealet, når du skal købe en havetraktor. Du skal nemlig sikre, at den passer til den størrelse græsplæne, du skal bruge den til. De fleste havetraktorer er lavet til plæner med et areal på mere end 1.500 m2.
  • Terræn: Der er stor forskel på, hvor terrængående de forskellige havetraktorer er. Hvis du ved, at du skal bruge den på en græsplæne, der har en stor hældning, store fordybning eller deslige, er det også noget, du skal sørge for at tage højde for.
  • Forhindringer: Hvis der er mange forhindringer i din have, er det nødvendigt at vælge en havetraktor med en god manøvredygtighed. Samtidig vil det ofte også være en fordel at vælge en maskine, der har en relativt smal klippebredde.
  • Opsamler: Gør dig også tanker om, hvorvidt du vil have en plæneklipper med opsamler eller ej. Det kan være en fordel at vælge en model med opsamler, da du dermed slipper for, at det afklippede græs spredes på plænen.
  • Klippertype: Vælg mellem en klassisk havetraktor og en frontklipper. En frontklipper har klippeaggregatet foran og kommer derfor tættere på kanter, bede og under buske. Det er en fordel i haver med mange forhindringer.

Hvad koster en havetraktor?

Hos Dansk Maskincenter A/S koster havetraktorer typisk fra 12.000 kr. ex. moms op til mere end 55.000 kr. ex. moms. Prisen afhænger især af klippebredde, motor og udstyr, og der er stor forskel på, hvad de forskellige havetraktorer koster.

Inden du går på jagt efter din nye havetraktor, er det derfor en god idé at overveje, hvad du stiller af krav til den, så du ligeledes kan vurdere, hvad dit budget bør være.

Ofte stillede spørgsmål om havetraktorer

Hvad er forskellen på en havetraktor og en plænetraktor?

I daglig tale bruges havetraktor og plænetraktor om den samme type maskine: en græsklipper, du sidder på. Nogle bruger plænetraktor om de mindre modeller, der primært klipper græs, mens havetraktor ofte dækker de større maskiner, der også kan trække vogn, sneplov eller gødningsspreder.

Kan det betale sig at købe en brugt havetraktor?

Ja. En brugt havetraktor er ofte det bedste valg, hvis du vil have mest maskine for pengene. Vi gennemgår maskinerne på vores eget værksted, inden de sælges, og du kan få service og reservedele hos os bagefter.

Hvor stor en plæne kræver en havetraktor?

De fleste havetraktorer er lavet til plæner på mere end 1.500 m². Er din plæne mindre, kan en almindelig plæneklipper være et bedre valg. Vi rådgiver gerne ud fra areal, terræn og forhindringer.