2024-04-19
Tildeling af gødning

Trods enorme mængder vand og drivvåde marker, skal afgrøderne gødes. Her er et meget sigende billede af foråret 2024.
En Massey Ferguson 7719 S med en Kverneland Exata TL Geopspread har været på job en lettere fugtig hvedemark.
Men på trods af det våde føre lykkedes det at tildele gødningen. Gødningen er gradueret via et tildelingskort, indlæst i traktorens terminal. Derved sikres det at gødningen havner der hvor det gavner bedst og sikrer ensartede afgrøder.
Sektionskontrollen sikrer at ingen steder får gødning mere end en gang.
Det hele styres via ISOBUS så der ikke er behov for ekstra skærme. Desuden kan gødningsprederens funktioner styres via traktorens kørehåndtag.
Som en ny feature kan gødningen gradueres individuelt på de to spredetallerkner på gødningsprederen. Præcisionen får derved et yderligere hak opad. Og det på trods af at Kverneland sprederen er fra 2014. Men løbende opdateringer sikrer at maskinerne stadig opfylder de nyeste krav fra brugerne.
Tildelingskortene kan enten flyttes frem og tilbage mellem traktor og kontor via et USB stick eller traktor og kontor kan kobles sammen via Task Doc Pro systemet, der sikrer enkel og hurtig overførsel af data.
Under tildeling af gødning via tildelingskort, genererer traktoren et asaplied kort der beviser hvor og hvor stor mængde gødning der er tildelt. På denne måde kan gødningstildelingen dokumenteres overfor myndighederne i forhold til efterafgrøder.
 
20240418 191937
 
20240418 192844
 
Asaplied
 
Screenshot 2024 02 19 143951