Sættet er klar til at rykke i marken.
Traktoren er udstyret med MF guide på RTK niveau, så der kan laves snorlige skår og der kan arbejdes i faste kørespor, hvis det ønskes.
Riven er Massey Ferguson’s egen og har en trinløs arbejdsbredde mellem 11,5 meter og 13,5 meter.
Riven er styret via ISO-BUS, så der er ikke behov for en ekstra terminal, hvis blot traktoren er udstyret med ISO-BUS.
De hydrauliske funktioner på riven er styret via LS hydraulik.
Alle indstillinger (skårbredde, arbejdsbredde, rivehøjde osv..) kan foretages inde fra kabinen, via ISO-BUS terminalen på traktoren.
Løft og sænkning ved forageren forgår via traktorens kørehåndtag.
Rivens forskellige funktioner kan tildeles de forskellige knapper på traktoren kørehåndtag via AUX tildeling. Alle funktioner kan tildeles alle knapper, så der er mulighed for individuel opsætning for hver enkelt chauffør, hvis det ønskes.
Omstilling fra transport til arbejdsposition og omvendt foregår med blot 2 tryk på terminalen og under transport er holder riven sig under 4 meter i højden, vel at mærke uden at afmontere rivearme.
Hvis du har lyst til at høre mere om dette flotte sæt, er du velkommen til at kontakte nærmeste afdeling.