2024-02-07
Legat til et godt og rart menneske

Pressemeddelelse fra Dansk Maskinhandlerforening:

En overrasket Jonas Jørgensen fik fornyelig overrakt Dansk Maskinhandlerforening's jubilæumslegat foran kollegaerne hos Dansk Maskincenter i Toftlund.

Jonas var indstillet af virksomheden, og adm. direktør hos Dansk Maskincenter Charlotte Villum Henneberg begrundede indstillingen således: - Vi var ikke i tvivl om, at vi skulle indstille dig Jonas. Det med, at man er dygtig til sit fag, er jo grundlæggende for, at man klarer sig godt på en arbejdsplads. Men det er mindst lige så vigtigt, at man er en god kollega, at man er vellidt og bare er et godt og rart menneske - og det er du Jonas!

- Du er opskriften på den ægte DMC-medarbejder, som bærer vores værdier, og så er du god til at give vi-dere. Og en af dine pligter som nyuddannet svend er jo faktisk, at du skal være med til at hjælpe de 3 lær-linge, vi har nu, videre i deres forløb, og vi er slet ikke i tvivl om, at den opgave kan du sagtens løfte, slutter Charlotte Villum Henneberg.

Selvom man ikke kan engelsk kan man godt tage til Australien
Jonas er ikke kun landbrugsmaskinmekaniker. Faktisk blev Jonas udlært landmand i 2019 og har været i lære på Fyn, hvor han er født og opvokset. Udover at være i lære på først et lille kvægbrug og derefter et større jordbrug, brugte Jonas 8 måneder af sin uddannelse i Australien, hvor han både skulle høste og så og hjælpe lidt på værkstedet, hvis der var tid til det.


– Jeg kunne nærmest intet engelsk, da jeg tog afsted. Jeg var afsted sammen med en kammerat – som godt nok heller ikke kunne ret meget, men så var vi da to om at forstå eller misforstå, smiler Jonas og fortsætter: - Det første stykke tid var meget med fagter osv., når vi skulle kommunikere, men sproget kom lige så stille. Det viste sig dog, at det ikke var det bedste sted, vi var landet. Derfor fik vi kontakt med en dansker, som var på en anden farm. Hans arbejdsgiver kunne kun tilbyde den ene af os arbejde, men havde en bekendt, som også kunne bruge en. Derfor tog vi til hver sit sted, og det gjorde jo, at jeg var nødt til at bruge sproget, når der ikke var andre danskere at tale med.


Jonas mødte sin kæreste Louise gennem en ven på landbrugsskolen og flyttede derfor fra Fyn til Sønderjyl-land sammen med hende, da han var færdig som landmand og fik i første omgang arbejde på en gård i det sønderjyske.


- Jeg har altid været interesseret i at skrue i alt muligt, og det har altid ligget i kortene, at jeg også skulle have noget med landbrugsmaskiner at gøre. Derfor var det et midlertidigt job, jeg tog, da jeg flyttede hertil, indtil jeg fik en læreplads hos Dansk Maskincenter. Jeg er rigtig glad for, at jeg også tog denne uddannelse.

Jeg synes ombygnings- og specialopgaver er rigtig sjove – sådan nogle opgaver, hvor der ikke lige er en fa-citliste, kan jeg godt lide, siger Jonas.


Arbejder på direktørvognen i fritiden
- I fritiden går der også tid med at skrue i alt muligt. Jeg har købt en Scania lastbil fra 1985, som har været ejet af Cirkus Benneweis og formentlig har været beboelsesvogn for cirkusdirektøren, så den kalder jeg direktørvognen. Jeg er ved at gøre den klar til, at den kan bruges til mindre maskintransporter og studen-terkørsel, som jeg så vil leje den ud til. Eller måske bliver den solgt, så jeg kan finde et nyt projekt. Jeg er også ved at sætte en Toyata Heilux i stand med stumper fra en anden Toyota, jeg har stående, slutter Jo-nas.


Derudover har Jonas og kæresten Louise slagtekaniner som de passer, slagter og sælger, så landmandslivet er heller ikke sluppet helt.


Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, formand i Dansk Maskinhandlerforening Troels Jensen, legatmodtager Jonas Jørgensen, værkfører hos Dansk Maskincenter Toftlund Ivan Fischer og direktør hos Dansk Maskincenter Charlotte Villum Henneberg.


Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 3 legater til unge mennesker, som har udmær-ket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner.

KÆMPE STORT TILLYKKE JONAS.