2023-05-25
En 8S.265 VT i kombination med en DM 9614 TL + FQ 367
Keep it simple
På en kølig majdag, er vi kommet i marken, med vores nye demosæt.
En 8S.265 VT i kombination med en DM 9614 TL + FQ 367
Skårlæggeren er et simpelt, robust sæt på 9,6 meter, uden crimper eller bånd til at samle skåret. Skårlæggeren har dermed et lavt trækkraft behov og en lav egenvægt, så det er let at håndtere for mindre traktorer. Trækkraftbehovet er på ca. 175 hk.
Både front og bag er naturligvis udstyret med hurtigskift af knive, og værktøjskasse at opbevare værktøj til hurtigskift og ekstra knive. Begge enheder er udstyret med hydraulisk aflastninger der sikrer at markens overflade følges, både på flad mark, men også i kuperet terræn.
For at gøre sættet så simpelt som muligt er der hverken betjeningsboks eller ISO-BUS på sættet. Skårlæggeren betjenes udelukkende via traktorens hydr. ventiler, så de fleste traktorer, uanset alder kan være med.
I dette tilfælde har vi kombineret det simple med det avancerede, i form af MF 8S. serien. Traktoren er udstyret med MF Guide med RTK for maksimal præcision. Betjeningen af skårlæggeren kan enten styres manuelt, eller, som i dette tilfælde, via forager automatikken i Datatronic 5 terminalen. Dermed skal der kun trykkes på to knapper ved vending for forageren. En til at aktivere Autoguiden og en til at aktivere foragerautomatikken. Så sørger traktorens automatikker for resten. Nemt og simpelt for alle.
Har du lyst til at prøve dette sæt på egen bedrift, er du meget velkommen til at kontakte din lokale DMC afdeling:
Jelling: Tlf. 75 87 17 00
Odder: Tlf. 86 54 03 77
Rimmerhus: Tlf. 97 17 51 56
Toftlund: Tlf. 74 83 00 83