BvL er en af de store spillere inden for konventionelle fodervogne i Danmark. Nu kommer de selvkørende også til landet.
Dansk Maskincenter A/S, med 4 lokationer i det Midt- og Sønderjyske, har lavet en eksklusivaftale med tyske BvL Group om forhandlingen af de selvkørende enheder, som fabrikken har haft på markedet i europa i efterhånden en del år. Det er gennemtestede maskiner med kendte komponenter såsom FPT motorer i både 4 og 6 cylinder udgaver.
”Vi er super tilfredse”, lyder det fra salgschef hos Dansk Maskincenter A/S Torben Hehr, ”- og vi ser frem til at kunne vise de danske mærkeproducenter, hvad V-Mix DRIVE kan udrette. Det handler om at kunne gøre det så godt og ensartet for koen som muligt. Det kvitterer hun med i mælketanken.”
V-Mix Drive er brandet for BvL selvkørende fodervogne. Her bevæger man sig i et range fra 11-23 m3 vogne med FPT motorer hhv. 4,5 liter 4 cylinder motor til en 6,7 liter motor, der yder hele 224 hk.
Effektivitet er nøglen
For at skulle kunne forsvare en omlægning til selvkørende fodring er det vigtigt man kigger på de nuværende omkostninger på sin ejendom. Det er ikke alle ejendomme, hvor en selvkørende fodermixer vil passe ind med fordele. Men det hjælper Dansk Maskincenter og BvL med at kigge på. ”Vi skal kende omkostninger, køremønstre, tidsforbrug osv på ejendommens nuværende fodringsudstyr, før vi kan give et billede af om det er en fordel og en økonomisk gevinst med en selvkørende fodervogn” lyder det fra Torben Hehr. Men der kan være en stor effektivisering at hente. ”Tidsforbruget og spildet er en af de store spillere til en større effektivisering.”
Skal ikke erstatte læssemaskinen
En sætning man ofte hører, når snakken falder på selvkørende fodervogne er ”at vi har jo en læssemaskine stående alligevel”,- hvilket i mange tilfælde er korrekt. Og den vil næppe kunne undværes på en dansk mælkeproduktion. Men der er en forskel i afskrivningen på en læssemaskine, om den skal løbe 1500 timer om året eller man f.eks. kan reducere forbruget til 500 timer når man har en selvkørende fodervogn.
Men som sagt så møder Dansk Maskincenters salgsteam gerne op til en snak og en gennemgang for at se, om selvkørende fodervogne passer på ejendommen.
Dansk Maskincenter sikrer fodringen
At stå med mange hundrede køer og samtidig et nedbrud på fodreudstyr er noget nær det værste mareridt man som mælkeproducent kan præsenteres for. Også her har dansk Maskincenter tænkt sig godt om. En del af den aftale der er lavet med tyske BvL er også, at man hele tiden sikrer de danske mælkeproducenter at de kan fodre uanset hvad. Derfor har Dansk Maskincenter investeret i en 23 m3 selvkørende fodervogn. Den skal selvfølgelig køre en masse demo ude på ejendommene, men også stå ”stand in”, hvis der skulle være et nedbrud hos en kunde. Det er landmandens garanti for at kunderne ude i stalden bliver fodret hver dag.
Skal dække hele landet
Dansk Maskincenter A/S er kendt som Massey Ferguson forhandler med 4 afdelinger i Toftlund, Rimmerhus, Jelling og Odder. Her dækker man området fra Midtjylland og til grænsen mod syd. Der er dog en del andre produkter som Dansk Maskincenter har importen af, som f.eks. læssemaskiner, hvor Dansk Maskincenter A/S dækker hele landet. Dette vil også blive tilfældet med BvL’s selvkørende vogne. ”Vi kommer til at varetage salget i samarbejde med de eksisterende forhandlere, men de konkrete serviceopgaver vil ligge på Dansk Maskincenters serviceteam.” og Torben fortsætter ” Vi skal være dygtige, og vores service folk får en grundig oplæring i de selvkørende vogne på BvL fabrikken. Vi skal kunne svare og klare hurtigt og effektivt.”
Er klar efter sommerferie
Forventeligt i uge 35 er den første vogn i Danmark, men allerede nu kan man sagtens tage snakken med sælgerne fra Dansk Maskincenter A/S. ”Vi ser frem til at komme rigtigt i gang med salget af BvL V-Mix DRIVE” ”BvL navnet er kendt for pålidelighed, og det vil fortsætte med Drive modellerne.”
På øverste billede ses fra venstre: Torben Hehr, salgschef, Dansk Maskincenter og til højre: Flemming Hyldgaard, salgschef, BvL.