2025-06-19
Årets EUX-legat til Kasper Ejler Kjeldsen fra Dansk Maskincenter
I går var bestyrelsesmedlem for Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen forbi HEG Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen og uddele årets EUX-legat til Kasper Ejler Kjeldsen fra Dansk Maskincenter - Dansk Maskincenter Odder.
De uddeler legatet på indstilling fra underviserne på HEG med følgende begrundelse:
Kasper har i løbet af sin uddannelse på HEG udmærket sig både fagligt, teknisk og menneskeligt. Han besidder en stærk teknisk forståelse og er i stand til at sætte sig ind i komplekse tekniske problemstillinger, også selvom det ikke er noget, han arbejder med i det daglige. Den faglige udvikling, han har gennemgået gennem sin tid på skolen, er bemærkelsesværdig, og han har vist en tydelig vilje til læring og forbedring.
Han er en vellidt og inkluderende klassekammerat, som altid er parat til at hjælpe andre og dele ud af sin viden. Han tager aktivt del i gruppearbejde og sørger for, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Han udviser en moden og ansvarlig tilgang til samarbejde og er en vigtig social ressource i klassen.
Det, der i særlig grad kendetegner Kasper, er hans evne til at lytte til feedback og bruge den konstruktivt i sin videre læring. Han viser stor respekt for undervisere og klassekammerater og bidrager positivt til både det faglige og sociale miljø.